Fodbold er blevet en forretning. Pengene er blevet så store, at selv når der handles talenter i Danmark, så snakker vi om trecifrede millionbeløb.
Dansk fodbold har udviklet sig på flere parametre de seneste år, ikke mindst når det gælder talentudvikling, hvor især økonomien er vokset. Men generelt, så står dansk fodbold et godt sted økonomisk, i hvert fald hvis man spørger Jesper Jørgensen, der er partner og sportsøkonom hos Deloitte Danmark.
“Økonomien i Superligaen har aldrig været sundere. Det er ikke kun aktionærer, men i høj grad også spillersalg og kommerciel vækst, der driver udviklingen”, fortæller han.
Ungdomsarbejde i danske klubber blev tidligere set som en langsigtet investering i klubbens egen førsteholdstrup, det handlede om at udvikle spillere, som kunne vinde mesterskaber. Den tanke er naturligvis stadig en del af talentudviklingen, men i dag spiller transferindtægter og de store salg også ind, når klubberne udvikler talenter. For talenter er blevet en handelsvare. Og forretningen er i eksplosiv vækst.
For at give et indblik i, hvor mange penge der reelt genereres i det danske talentsystem, har vi samlet alle salg de seneste 10 sæsoner i de danske Superligaklubber, hvor vi derefter har sorteret salgene efter, om der har været tale om et talent.
En milliardforretning
I Superligaen kan alle slå alle. I hvert fald når det handler om kampen på banen. Men rykker vi udenfor kridtstregerne og fokuserer på økonomien, bliver forskellen mellem top og bund sat i perspektiv. For forskellen på transferindtægterne er mildt sagt enorme.
Ser man på det samlede spillersalg de seneste 10 sæsoner, er det FC København, som topper listen med over 1,6 milliarder kroner i spillerindtægter, hvoraf cirka 700 millioner stammer fra egne talenter. Men hovedstadsklubben er stærkt efterfulgt af både FC Nordsjælland og FC Midtjylland.
I FC Nordsjælland har de samlet set solgt spillere for 1,4 milliarder kroner, hvoraf talentsalg udgør over 670 millioner, mens der i FC Midtjylland blev solgt spillere for 1,3 milliarder kroner, hvor talenterne her udgjorde tæt på 550 millioner kroner.
Men hvorfor skiller de tre klubber sig så meget ud? Spørger man Jesper Jørgensen, så skyldes det, at store salg avler endnu større salg.
“Der er bare en præmie på prisen, hvis du eksempelvis er FC Nordsjælland-spiller. Hvis en Brøndbyspiller spillede i Nordsjælland, ville han blive solgt for en højere pris, end Brøndby kan få for ham. Det er tosset, for han er jo den samme spiller uanset trøjen, men køberne ser på klubben og dens historik med at sælge spillere som præsterer”, siger Jesper Jørgensen.
Kravler vi en tand længere ned på listen, begynder forskellen at vise sig. For mens de tre klubber i toppen har omsat for milliarder, forholder det sig en smule anderledes for resten af feltet. Til gengæld udgør talentsalgene stadig en stor del af klubbernes transferindtægter.
Flere klubber kan altså bryste sig af, at over halvdelen af deres transferindtægter kommer fra egne talenter, hvilket blot understreger, hvordan talentarbejdet har udviklet sig til at blive stor forretning.
Og ifølge Jesper Jørgensen, så er det også tydeligt, at flere klubber er begyndt at bruge talentarbejdet som et forretningsben.
“Finanskrisen lærte klubberne, at de ikke kunne overleve ved at hente halvdårlige udlændinge. Det var først fra omkring 2012 og frem, at man begyndte at se talentudvikling som en nødvendig og bæredygtig strategi”, siger han.
Inflation i fodbold
Når man taler om økonomi, støder man ofte på begrebet inflation. Det dækker over, at priserne på varer og ydelser i samfundet stiger generelt. Det betyder i praksis, at pengene mister værdi – du kan altså købe mindre for den samme sum penge, end du kunne tidligere. Og nogle vil nok mene, at inflationen i en eller anden grad har ramt fodboldverdenen.
“En fodboldspiller løber ikke hurtigere eller scorer flere mål, fordi han koster 150 millioner i stedet for 50. Det er ren inflation, der er bare flere penge i systemet, og konkurrencen om talenter er blevet global og intens”, fortæller Jesper Jørgensen.
Jesper Jørgensen påpeger yderligere, at klubberne ikke nødvendigvis bruger flere penge, end hvad de tidligere har gjort i forhold til, hvad de har til rådighed. Grundlæggende er der blot kommet endnu flere midler ind i fodboldverdenen, som altså har fået priserne til at stige markant de seneste år.
“Når priserne er steget, er det fordi indtægterne fra TV, sponsorer, tilskuere også er steget markant, hvilket levner plads til køb af dyrere spillere, og da der hele tiden er en kamp om talenter driver det i sig selv prisen op på transfers”, siger Jesper Jørgensen.
Priserne på spillere er også vokset markant de seneste år, især når det handler om de unge talenter. For 10 år siden blev Superligaens dengang dyreste talent, som var FC Midtjyllands Erik Sviatchenko, solgt 18,6 millioner, mens FCK i sommer solgt islandske Orri Óskarsson for mere end 149 millioner kroner. Det er altså over otte gange så meget, som det dyreste talent-salg for 10 år siden.
Kigger man på de samlede talent-handler de seneste 10 sæsoner, så er billedet det samme. Dog er forskellen blot endnu større, end når man måler individuelt på spillere.
På 10 sæsoner er der sket en tæt på 11-dobling af, hvor mange superligaklubberne har solgt talenter for. I sæsonen 15/16 blev der solgt samlet set for i underkanten af 55 millioner kroner, mens der i sæsonen 24/25 blev solgt for over 600 millioner kroner.
Så det er altså tydeligt, at der er sket en kæmpe udvikling i, hvor mange penge der bliver omsat for, når det handler om talenter.
